Kontrol over spændingsniveauet er den afgørende nøgle til at få et samarbejde mellem hest og rytter til at fungere.
For kan man som rytter styre spændingsniveauet i både sig selv og sin hest, kan man ride på afspændthed og dialog. Det danner fundament for, over tid, at kunne ride på spændstighed, kraft og samling – uden anspændthed og modstand.
I mit arbejde med at uddanne heste og ryttere kombinerer jeg klassisk rideteori med videnskabelige indsigter fra bl.a. neurobiologi og mindfulness. Jeg finder bl.a. min inspiration i Andrew Huberman og Jon Kabat-Zinn.
Jeg kalder min tilgang Mindful Riding.