Samspillet mellem hest og rytter
Jeg har i mere end 20 år arbejdet med at tilride, uddanne og træne islandske heste. Jeg driver et stort stutteri, har stor erfaring med at undervise, og jeg har i en lang årrække redet på eliteniveau.
Gennem årene er jeg i stigende grad blevet optaget af samspillet mellem rytter og hest. Hvordan påvirker hest og rytter hinanden? Hvordan kan man som rytter hjælpe sin hest til at forstå de opgaver, man stiller? Hvilket fundament skal samarbejdet mellem hest og rytter stå på, hvis den rideteoretiske træning og uddannelse skal fungere?
Kontrol over spændingsniveauet
Det er min erfaring, at kontrol over spændingsniveauet i ekvipagen er den afgørende nøgle til at få et samarbejde mellem hest og rytter til fungere. Hvis man som rytter kan styre spændingsniveauet i både sig selv og sin hest, kan man ride på afspændthed og dialog. Det danner fundament for – over tid – at kunne ride på spændstighed, kraft og samling – uden anspændthed og modstand.
I mit arbejde med at uddanne heste og ryttere kombinerer jeg min rideteoretiske viden med videnskabelige indsigter fra bl.a. neurologi og mindfullnes. Det giver mig nye perspektiver på, hvordan hjerne, åndedræt og nervesystem må forstås som vigtige elementer i samspillet mellem hest og rytter. Jeg finder bl.a. min inspiration i Andrew Huberman og Jon Kabat-Zinn.
Min tilgang til træning af hest og rytter trækker således på både det erfarede og det tillærte.
Jeg kalder det Mindful Riding